Efter en morgenmad på hotellet, var det afsted på tur for at opleve Mississippi-deltaet. Vores fokus for dagens tur er primært steder relateret til bluesmusik, men også bare et ønske om at opleve Mississippi og naturen. Derfor var planen at køre efter nogle bestemte byer og opleve dem og områderne på vej hen til dem. Generelt ikke noget konkret.
Vi kørte først til Rosedale. Byen er primært kendt for at være nævnt i en sang af Robert Johnson (ham med Klub 27). På vej til byen så vi et skilt, der pegede mod et mindemærke. Vi kørte derned; der var ikke rigtig noget at se. Men det lykkedes mig at køre ned i et stort hul med det ene hjul. Heldigvis lykkedes det mig at komme op i første forsøg. Det var ikke et sjovt sted at være, hvis vi skulle have hjælp.
Winnie kigger hen mod det hul jeg kørte i. Det er svært at se, men det var dybt.
Rosedale var ikke noget særligt. Men lige ved byen lå der en naturpark. Vi fandt et sted, hvor man kunne gå ned til Mississippi-floden. Det er lidt et tema for dette område, men drengene og Winnie syntes, vi bevægede os steder hen, der ikke er helt trygge. Men jeg gik turen selv først og kunne derefter lokke dem med. Der var intet at være nervøs for. Det virkede til, at der på denne del af floden var en del med tørke. Vi kunne også se, at nogle havde sat telt op i flodområdet.
Vi kørte videre mod Cleveland. Da vi ankom til Cleveland, fandt vi hurtigt Grammy-museet. Et virkelig godt museum, der både omhandlede popkultur generelt, men også havde en udstilling med særlig fokus på musik fra Mississippi-deltaet. Inde i midtbyen fandt vi en restaurant (som vi også har set i et tv-show), hvor vi spiste frokost. Det var virkelig dejlig mad. Knapt så tungt som noget af det mere traditionelle mad i Syden. Nok ikke for Sylvester og Villads, der gik med fried chicken og vafler.
På vej ud af Cleveland stoppede vi ved Dockery Farms. Udover at være en arbejdsplads, blev stedet også brugt til at holde koncerter med sorte musikere for afroamerikanere. Stedet var godt vedligeholdt og spændende at gå på opdagelse i. Som et lille ekstra spillede der bluesmusik ved scenen.
Måske svært at se. Men billdet herover er af en lækker salat.
Nu satte vi snuden mod Avalon. En by, hvor bluesmusikeren John Hurt boede hele sit liv. Jeg havde læst lidt om stedet og tænkte, det kunne være sjovt at se. Jeg havde godt læst, man kunne se det efter aftale, men tænkte, det nok kunne lade sig gøre at se noget uden aftale. Efter en flot køretur kom vi frem til Avalon, som var bag en låst låge. Så det kunne vi desværre ikke se.
Vi kørte videre til Greenwood. En af de ting, som vi virkelig har oplevet i Mississippi, er mere tydelig fattigdom, tomme hovedgader og pludselig flotte og dyre huse. I Greenwood var det meget tydeligt; selve bycentrum var fyldt med tomme huse, og nogle af de steder, der bor mennesker, kan man se, det er meget småt med penge. Det er vilde kontraster og vigtigt at tage med i sin vurdering af USA som samfund og land.
Lidt uden for Greenwood fandt vi Robert Johnsons grav (ham med Klub 27 og som skulle have solgt sin sjæl til djævlen).
Herefter kørte vi til vores hotel i Greenville. Vores værelse er dejligt stort, men sengene er vist de mindste, vi har haft indtil videre. Vi spiste vores aftensmad på Doe’s Eat Place. Stedet ligner ikke meget. Jeg syntes, det var et ret sjovt sted, Sylvester syntes, det var lidt for mystisk, især fordi de havde en sherif med pistol til at passe på restauranten. Jeg ved ikke helt hvorfor.
Doe’s er et steakhouse og serverer meget store bøffer, hvilket også gjorde det til vores klart dyreste måltid på turen. Vi kunne se, at de lokale købte de største bøffer og fik dem skåret ud til deling. Så smarte var vi (desværre) ikke.
I morgen forlader vi Mississippi og kører til Louisiana.
Sune