Road Trip 2024

Planlægning

Når vi planlægger en rute starter vi med at finde ud af hvilke steder der er et “must” for turen. På denne tur havde vi to “must”. Den ene var at Storm skulle kunne besøge Liz (som bor i Buda ved Austin) og at vi ville se Graceland. Step 1 var at finde ud af hvilke flyruter der ville kunne bruges, og hvad prisen for de enkelte ruter var. Austin som start og slut sted var mest optimal i forhold til at Storm kunne besøge Liz, og havde heldigvis også en god flyrute (pris og længde).

Så rimelig hurtigt vidste vi at start og slut ville være i Austin. I starten var vi meget fokuseret på at bruge tid i Mississippi og Lousiana. Vi fik også lavet en ret fed tur (se herunder) med meget natur, civil right historie, musik historie og borgerkrigshistorie. En tur som ville have været super fed.

Road trip 2024 – Deep South + Texas on Roadtrippers

Men vi begyndte at tale mere om et område som vi havde planlagt at besøge på vores road trip i 2018, men som vi måtte aflyse grundet en større omlægning af turen efter vores fly blev aflyst (se vores blog fra 2018). Så vi begyndte at designe en rute hvor vi kunne besøge Great Smokey Mountains, Dollywood og Pigeon Forge. Vi blev enige om at den rute ville give mere forskellighed end den første rute. Så vi endte med at gå med den rute (se nederst på siden). Det bliver en virkelig fed tur, hvor der er mange ting som vi gerne vil se. Det bliver også et gensyn med Nashville som vi besøgte i 2018. Alt andet på ruten er steder vi ikke har besøgt før.

Vi skal besøge Austin, Dallas, Little Rock, Memphis, Nashville, Pigeon Forge og mange andre spændende byer. Vi får mulighed for at besøge fire forskellige presidential libraries, tre state capitals, massere af spændende museer, en national park, Dollywood og mange andre spændede steder. Dertil kommer at det er et område med tradition for masere af god mad.

Denne gang lavede vi den detaljerede planlægning lidt anderledes. Vi har oprettet en note via Apple til hver dag. På den måde har alle nem adgang til planlægningen. Vi har lagt vores detaljerede planlægning ud på hjemmesiden som undersider til denne side.

Vi er sikre på det bliver en fantastisk tur. Vi har sat 20 dage af til turen.

Roadtrip 2024 – Texas, Memphis, smokey mountains on Roadtrippers