I dag var en stor dag, især for Villads og mig. Det var i dag, vi besøgte Graceland, stedet hvor Elvis boede sammen med sin familie fra han var 22 år. Han købte stedet for lidt over USD 100.000.
Jeg har, så længe jeg kan huske tilbage (eller næsten), været fan af Elvis, og siden vi begyndte at planlægge roadtrips, har jeg prøvet at se, om Graceland kunne passe ind. Det lykkedes så i år. Villads har drømt om at se Graceland, siden han på vores road trip i 2022 så filmen Elvis med Austin Butler og Tom Hanks. Filmen gjorde ham med det samme til en stor Elvis-fan, og vi har hørt og set rigtig meget Elvis siden. Den film ændrede en del for Villads, ikke kun begejstringen for Elvis, men i forlængelse af den også en stor kærlighed til musik generelt. Fx indførte han, at han skulle høre et nyt album hver dag, så han kunne høre en masse forskellig musik.
Så på mange måder er Memphis og Graceland ground zero for musikken og Elvis.
Vi havde booket almindelig indgang til Winnie og Sylvester, hvilket betød adgang til alt i museet og Graceland. Alt som self-guided tur. Villads og jeg havde booket en såkaldt “Ultimate VIP tour”, der også indeholdt en guidet tur i Graceland og adgang til deres arkiv. Prisforskellen var enorm, de “billige” billetter kostede USD 82, og de dyre kostede USD 240. Det var også grunden til, at vi kun købte de dyre til Villads og mig. Sylvester og Winnie syntes ikke, det betød nok for dem til at betale så høj en pris.
Med UVIP må man besøge selve huset flere gange, derfor havde vi købt adgang til klokken 9.00 for Sylvester og Winnie og 11.45 for Villads og mig. På den måde kunne vi alle fire følges igennem huset første gang og se så meget som muligt af museet sammen, inden Villads og jeg skulle på UVIP-turen. Det var en virkelig god idé. Det gav os alle sammen muligheden for at opleve det meste sammen, og da Winnie og Sylvester havde fået nok af Graceland, så tog Villads og jeg den store tur.
At se Elvis’ hus er en stor oplevelse. Huset står ikke som da Elvis døde, men det er bragt tilbage til den tid, hvor Lisa Marie boede på Graceland. Vi så stuerne, the jungle room, køkkenet, TV-stuen, billardrummet, Vernors kontor og meget mere. Alt sammen super interessant og spændende. På UVIP-rundturen så vi det samme, dog fik vi adgang til Elvis’ garage, hvor der var udstillet lidt flere ting, men ikke noget særligt. Vores guide var god til at fortælle om de forskellige rum og om Elvis. Villads vidste det meste på forhånd, men det var en god rundvisning.
Selve museet havde en masse at byde på, alt fra Elvis’ biler, guldplader, motorcykler, kostumer fra Elvis-filmen, til hans berømte jumpsuits. Alt sammen guf for Elvis-fans.
Som en del af UVIP-turen fik vi adgang til deres nye arkivbygning. Først fik vi set nogle flere ting, som Elvis havde ejet og brugt. Vi fik også lov til at røre (med hvide handsker på) en af hans dragter. Vi måtte dog kun røre det i det ene hjørne. Derefter kom vi ind i selve arkivrummet, hvor en arkivar fortalte om deres arbejde.
Elvis og hans far Vernon (især ham) smed ikke noget væk, hvilket betyder, at de har et kæmpe arkiv efter Elvis. Især alt papirarbejde, kvitteringer, fakturaer osv. er gemt og giver arkivet mulighed for at kortlægge store dele af Elvis’ liv. Dette er meget specielt for Elvis, og kortlægningen af alle dokumenter og genstande er endnu ikke afsluttet.
De fortalte, at de også i 90’erne købte “the colonel” (Tom Parker – Elvis’ manager) arkiv. Han var også en mand, der ikke smed noget ud. Så det skal også kortlægges på et tidspunkt. Ligesom de netop har modtaget Lisa Maries (hans afdøde datter) arkiv. Så der er arbejde til mange år frem.
Vi fik et kig i deres arkivsystem og hvordan de kunne finde allerede dokumenterede arkivgenstande. De kunne fx fortælle, at de havde 78 jumpsuits. Jeg spurgte, om de havde styr på dem, som de ikke ejede, og hun fortalte, at der var 20, de ikke vidste, hvor var. Men de kender en del og prøver at få dem tilbage til samlingen. Hun fortalte også, at der var mange falske udgaver af Elvis’ jumpsuits, så man skulle ikke tro på alle, der sagde, de havde en original. Hun anbefalede også at kontakte dem, før man købte en.
Villads og jeg spiste noget halvdårlig BBQ, som var med i prisen. Ligesom vi tidligere på dagen havde spist en ret kedelig udgave af en peanutbutter and banan sandwich.
Villads og jeg var enige om, at UVIP-turen var god, men også at prisen er meget høj i forhold til det ekstra, man får. Vi havde jo prøvet mere eller mindre det samme, som Sylvester og Winnie betalte for. Den største forskel var en guidet tur, men vi tænker, for de fleste vil en self-guided tur være super. Derudover var der arkivdelen, som var god, men også meget nørdet, så nok kun for store Elvis-fans. De skriver noget med adgang til ekstra og lounge, men der er stort set ingenting, og det har reelt ikke meget værdi. Bedste råd, hvis man kommer til Graceland og ikke vil købe sig fattig i VIP eller UVIP, er at booke dagens første tur, så er der ikke kø ved huset, og det er primært det, du betaler for med VIP. Dog fortryder vi ikke købet. Det gav os en ekstra tur i huset plus arkivdelen, som var spændende.
Mens Villads og jeg tog den store tur på Graceland, tog Sylvester og Winnie hjem og slappede af. På vejen købte de en pizza fra Little Caesars.
Her til aften slapper vi af, og det blev også til en tur i Target for de tre andre. I morgen skal vi opleve mere af Memphis.
Sune