Vi stod op ved 7/8-tiden. Winnie og Villads var først oppe og gik en lille tur i det området, hvor vores lejlighed er. Vi bor i Art Bishop District. Da de kom hjem, spiste vi alle sammen morgenmad. Den stod på havregryn med lidt bær og peanutbutter-cereal som topping.
Planen var, at vi skulle en tur ind til Dallas centrum. Men omkring det tidspunkt, hvor vi skulle afsted, begyndte det at regne voldsomt. Da vi ikke helt vidste, hvordan det ville udvikle sig, valgte vi at ændre planen og tage til Fort Worth i stedet. Fort Worth er en by, der ligger lige op af Dallas. Den store attraktion er Fort Worth Stockyards, som tidligere var det sted, hvor dyr blev handlet.
Vi kørte mod Fort Worth, men på grund af den kraftige regn valgte vi at forlade motorvejen og køre på landevej. Da vi troede, vejret var blevet bedre, tog vi motorvejen igen. Men det var stadigvæk ikke særlig sjov kørsel. Heldigvis stoppede det med at regne, inden vi kom frem.
Vi så den ovestående politibil på en tankstation. Vildt at tænke på hvad der er sket.
Fort Worth Stockyards er i dag et område med masser af butikker og spisesteder. Der er også et stort indendørs rodeostadion. Klokken 11.30 var der parade med nogle cowboys, der gik med nogle longhorns ned igennem gaden. Det er imponerende dyr.
Vi fik tjekket en del butikker ud, men der blev ikke købt noget. Efter et besøg på et mindre museum, der handlede om Fort Worth Stockyards, tog vi bilen ind til Fort Worth centrum. Planen var at spise på et godt sted, vi havde fundet. Desværre havde det lukket, da vi kom frem (typisk). Nå, men vi fandt et andet spisested (Jakes), hvor vi fik turens første burger.
Vi kørte videre til Fort Worth Water Gardens, som er en park med flere springvand, her kan man gå ned i det ene. Det var en sjov oplevelse.
Vi havde booket en rundvisning på AT&T Stadium, Dallas Cowboys’ hjemmebane. Vi havde alle glædet os, og vi blev ikke skuffede. Bare at køre hen til det enorme stadion var en oplevelse. Rundturen varede 1,5 time, og vi fik set alt fra presserummet til omklædningsrum. Villads fik testet sin højdeskræk, da vi var højt oppe flere gange. Vi blev fortalt, at Frihedsgudinden kunne stå på græsset, uden at hendes fakkel ville røre toppen.
Ovenstående: Villads skal emititere den Dallas Cheerleader over ham.
Til Villads’ skuffelse var der ikke NFL-belægning på banen (herover kan du se banen i ruller). Der var derimod græs og en fodboldbane, da de havde lagt bane til Copa America. De havde anlagt en ny bane med jord, sprinkleranlæg, dræn og græs. Alt i alt en belægning på 2 meter dyb, ret vildt. Der var super meget fakta, men jeg tænker, det bliver for meget at skrive om her.
På vej hjem handlede vi ind i en Walmart til lidt aftensmad. I morgen er planen, at vi skal ind til Dallas.
Sune